Kort


Vis Sommer 2010 på et større kort

fredag den 23. juli 2010

Dag 7: Lyø

Dagen startede for mit vedkommende med et hovedspring i det fantastiske Sydfynske badevand. Koldt nok til at vække en, og varmt nok til at man kunne svømme i timevis. Herefter skulle der males kaffebønner, brygges espresso, skummes mælk, ristes boller og dækkes morgenbord. Da vi havde observeret ca. 30 både forlade Lyø havn, lettede vi anker, og smuttede ind og fandt en passende plads. Herefter gik formiddagen med at puste badedyr op og nyde Lyøs perfekte strand og vand. Resten af dagen bød på en tur til købmanden, en enkelt byge og pandekager med kødsovs i cockpitteltet. 3/4 flaske rødvin har desuden kvalificeret mig til at ligge på ryggen i cockpittet og blogge på mobiltelefonen. I morgen går turen til Falsled, hvor vi skal besøge venner i det Sydfynske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar