Video

Dag 20: Hjem igen

Egentligt var planen at sejle fra Vordinborg til Rødvig om torsdagen, og så sejle hjem derfra fredag. Men vejrudsigten lovede næsten vindstille for fredag, og til gengæld så der ud til at være god vind i Køge bugt torsdag aften, så vi besluttede at sejle hele vejen hjem, en tur på 10-12 timer.

Vi sejlede for motor ud af Vordinborg havn, og da vi havde passeret Farø-broen, kunne vi går for sejl. Vi satte sejl side om side med en anden Dehler 343 med en tysk familie, og manden spurgte hvor vi skulle hen, og om vi var friske på en lille kapsejlads. Tine var hurtig til at acceptere, og så var det ellers om at prøve at få de gamle sejl til at stå så godt som muligt. Fra starten gik det godt, men da vi skulle krydse gennem Ulvsund (noget vi jo ellers har gjort mange gange før i vores Bianca 28 "Pelusa") kiksede nogle af vendingerne lidt, og vi kom bagud. På det lange stræk ned mod Kalvehave kunne vi ikke indhænte, tværtimod blev det værre og værre. I sidste ende måtte vi give modstandernes nye flotte sejl med avanceret geometri skylden for vores nederlag.

Efter Kalvehave lagde vinden sig, og vi tog turen gennem bøgestrømmen for motor. Tine passede roret, mens Mads lavede pandekager til hele Familien. Undervejs passerede vi på afstand vores modstandere fra kapsejladsen, de lå næsten stille for sejl - måske havde de ikke opdaget at racet var slut.

Vel ude af bøgestrømmen kom der vind igen, og vi kunne gå for sejl. Og da vi passerede Rødvig og rundede Stævns klint, tog den til, og vi kunnne gå over 7 kob. Efterhånden som vi arbejdede os ud i Køge bugt tog vinden yderligere til, og vi rebede storsejlet for en sikkerheds skyld, men kunne stadigt holde 7½ - 8 knob. Senere måtte vi også rebe forsejlet, da vinden blev endnu kraftigere, men vi holdt den gode fart, og i stedet for at skulle være hjemme mellem 22 og 23, så de nu ud til at vi ville være hjemme kl. 21.

Da vi rundede Dragør, lagde vinden sig lidt, og vi øgede sejlarealet igen. Jeg gik igang med aftensmaden, mens Tine og autopiloten passede sejladsen. Tine spiste i salonen med ungerne, mens jeg måtte spise i cockpittet med "auto". Da vi nåede vindmøllerne strøg vi sejlene helt, og tog det sidste stykke for motor. Vores plads var heldigvis ledig, så ca. 21:15 kunne vi lægge til i egen havn efter den måske bedste sommersejltur nogensinde.

Dag 19: Fejø-Vordingborg

Næste morgen på Fejø gik den store jagt på øens delikatesser. Vi gik en lang tur ud til en frugtplantage hvor vi købte stort ind. Plantagen er især kendt for sin æblecider, som bl.a. serveres på restaurant Noma. Så den købte vi en kasse af. Derudover blev lasten fyldt med æble-eddike, æble-gastrik, æble-most, honning og marmelade. Det skulle vise sig at være lidt svært at få hele rovet transporteret tilbage til båden i Selmas klapvogn (som Selma i øvrigt insisterede på at hun skulle sove middagslur i), men netop som vi stod og baksede med det, kom øens elektriker forbi med en trailer fyldt med hårde hvidevare, og spurgte om han ikke skulle tage det med for os.


Fejø blev feriens sidste sydhavsø, inden vi satte kursen hjemaf igen. Planen var egentligt at sejle til Kalvehave, og derfra tage den lange tur hjem til København, evt. som nattesejlads afhængigt af vejret. Men på vej øst på gennem smålandshavet begyndte Tine at fantasere om at tage i Biografen med pigerne og se SHREK 4, og 10 minutter senere var der bestilt biletter til Caféteatret i Vordinborg. Havnen var godt proppet da vi ankom ud på eftermiddagen, men vi fik os en improviseret plads, og spiste aftensmad i båden inden vi gik de små 20 minutter til biografen.

Dag 18: Vejrø - Fejø

Inden vi sejlede fra Vejrø var vi lige en god travetur rundt på øen og se os lidt omkring. For børnene var grisene især meget underholdende, og de så da også ud til at have det godt i deres enorme indhegning med dybe mudderhuller og gode slumrepladser i skyggen. For de voksne var den største oplevelse nok den lille kirkegård, der viste at øen faktisk engang havde været en levende ø-samfund.


Da vi kom lidt sent til Fejø var det ikke til at få en plads i selve havnen, men vi fik med lidt besvær (der var ikke helt så dybt som vi troede...) en plads ved den lille bro lige uden for havnen. Herefter måtte vi et smut til Købmanden for at købe ind til aftensmad, for den hyggelige restaurant "Clara Frijs" hvor vi har spist så godt de sidste mange år, viste sig desværre at være lukket, sådan som vi frygtede. Men børnene var glade for de fik deres livret: Pasta med gorgonzolasauce.

Dag 17:

Så er vi tilbage på Vejrø, med dens rendyrkede eksklusive tema, kæmpe havnepladser, fantastiske legeplads (se billederne) og lækre økologiske vare i havnekiosken. Lige som man var blevet træt af de andre havnes burhønseæg og rullepølse. Nu skal vejret bare holde tørt, så vi kan grille vores økologiske Vejrø-gede-koteletter.

Dag 16: Omø

Turen fra Lohals til Omø gik fint, vinden var med os og til at starte med kraftig nok til at vi kunne holde 6-7 knob den første times tid, men midt i Storebælt lagde den sig lidt og vi måtte tålmodigt sejle det sidste stykke med godt 4 knob. I mellemtiden var solen nu kommet frem, så efter at vi havde fortøjret i Omø havn, skiftede vi til sommertøjet, og gik i land for at få noget frokost. Desværre havde restauranten på havnen lukket, så i stedet legede vi et par cykler og en cykelanhænger, og cyklede ind midt på øen hvor frokostcafeén Loen ligger. Men her var desværre også lukket. Lidt skuffede besluttede vi os for at købe lidt ind hos købmanden, og spise frokost i båden, og så tage på stranden bagefter. Købmanden skulle imidlertid også vise sig at have lukket, så vi endte med at spise burgere, fiskeflet og pomfritter fra havne grillen.

Selve strandturen var rigtig fin, vi havde stranden for os selv, og vejret holdt. Jeg fik mig en svømmetur, Frida fik soppet lidt, og Tine fik dyppet fødderne.

Dag 15: Lohals

Så er vi kommet til Lohals på langeland efter nogle timers sejlads for sejl. Vi sejlede sent afsted fra Strynø efter at have tilbragt dagen i land. Mens båden blev blæst nordpå af en god agten-for-tværs, holdt autopiloten kursen, Tine holdt udkig og jeg lavede mad under dæk. Senere spiste vi alle sammen aftensmad i cockpittet, inden vi ankom til havnen. I morgen skal vi lige nå at se Lohals, inden vi stryger videre til Omø.