Dag 20: Hjem igen

Egentligt var planen at sejle fra Vordinborg til Rødvig om torsdagen, og så sejle hjem derfra fredag. Men vejrudsigten lovede næsten vindstille for fredag, og til gengæld så der ud til at være god vind i Køge bugt torsdag aften, så vi besluttede at sejle hele vejen hjem, en tur på 10-12 timer.

Vi sejlede for motor ud af Vordinborg havn, og da vi havde passeret Farø-broen, kunne vi går for sejl. Vi satte sejl side om side med en anden Dehler 343 med en tysk familie, og manden spurgte hvor vi skulle hen, og om vi var friske på en lille kapsejlads. Tine var hurtig til at acceptere, og så var det ellers om at prøve at få de gamle sejl til at stå så godt som muligt. Fra starten gik det godt, men da vi skulle krydse gennem Ulvsund (noget vi jo ellers har gjort mange gange før i vores Bianca 28 "Pelusa") kiksede nogle af vendingerne lidt, og vi kom bagud. På det lange stræk ned mod Kalvehave kunne vi ikke indhænte, tværtimod blev det værre og værre. I sidste ende måtte vi give modstandernes nye flotte sejl med avanceret geometri skylden for vores nederlag.

Efter Kalvehave lagde vinden sig, og vi tog turen gennem bøgestrømmen for motor. Tine passede roret, mens Mads lavede pandekager til hele Familien. Undervejs passerede vi på afstand vores modstandere fra kapsejladsen, de lå næsten stille for sejl - måske havde de ikke opdaget at racet var slut.

Vel ude af bøgestrømmen kom der vind igen, og vi kunne gå for sejl. Og da vi passerede Rødvig og rundede Stævns klint, tog den til, og vi kunnne gå over 7 kob. Efterhånden som vi arbejdede os ud i Køge bugt tog vinden yderligere til, og vi rebede storsejlet for en sikkerheds skyld, men kunne stadigt holde 7½ - 8 knob. Senere måtte vi også rebe forsejlet, da vinden blev endnu kraftigere, men vi holdt den gode fart, og i stedet for at skulle være hjemme mellem 22 og 23, så de nu ud til at vi ville være hjemme kl. 21.

Da vi rundede Dragør, lagde vinden sig lidt, og vi øgede sejlarealet igen. Jeg gik igang med aftensmaden, mens Tine og autopiloten passede sejladsen. Tine spiste i salonen med ungerne, mens jeg måtte spise i cockpittet med "auto". Da vi nåede vindmøllerne strøg vi sejlene helt, og tog det sidste stykke for motor. Vores plads var heldigvis ledig, så ca. 21:15 kunne vi lægge til i egen havn efter den måske bedste sommersejltur nogensinde.